Julen er højtid for de knuste hjerter
Det er ikke unormalt at mærke en tristhed, i takt med at julen nærmer sig. Du skal hverken gemme eller svælge i følelsen, lyder rådet fra psykolog
Det vrimler med lune julesange, flettede hjerter og forventningens glæde forud for den store familiekomsammen.
Men julen er ikke bare hjerternes fest. Det er også højtid for de knuste hjerter.
Og det allestedsnærværende fokus på, at freden skal sænke sig i fællesskabet, kan også fungere som et hjerteskærende spejl, lyder vurderingen fra klinisk psykolog Kathrine Banke.
- Der er nogle særlige forventninger til, hvordan vi opfører os og har det i december. Vi skal købe den rigtige gave og lave adventskalender, men vi skal også mærke de rigtige følelser. For nu skal vi hygge os. Så bliver det måske mere tydeligt, når den følelse ikke er der, siger Kathrine Banke fra psykologklinikken Mind CPH.
Svært sted i livet
Der kan også foregå stort og småt i privaten, som gør det svært bare at tage nissehuen og det brede smil på.
- Vores følelser bliver ikke sat på pause, bare fordi vi vender et kalenderblad. Vi kan stå et svært sted i livet. Så kan det blive endnu sværere, og man kan føle sig forkert, fordi det ikke matcher med andres følelser eller forventningerne til en selv, siger psykologen.
Julesørgmodighed kan sagtens være et tilbagevendende fænomen år efter år, fordi man nu igen skal mindes om det, man ikke har eller mærker.
Det kan skyldes oplevelser i barndommen eller personer, som nu mangler rundt om julebordet eller til de faste juletraditioner. Det kan ifølge psykologen være svært, når det bliver tydeliggjort.
Give plads
Hun anbefaler ikke at feje følelserne ind under juletræstæppet.
- Jeg oplever, at det kan være rigtig svært at tillade alle de følelser en plads omkring julebordet. Men det bedste, man kan gøre, er at give plads til, at hjertesorgerne også kan være med til festen.
- Tillad, at følelserne er der. Men man behøver ikke at dyrke dem, som Kathrine Banke udtrykker det.
Hendes råd er at italesætte følelsen over for et menneske, der står dig nær.
Så er du ikke alene med tristheden, og det kan i sig selv gøre byrden lidt lettere at bære. Det kan hjælpe til at fjerne følelsen af, at den skal gemmes væk.
Stå ikke alene
- Det er vigtigt, at vi ikke står alene, men kan sidde lidt sammen med en. Uden at den anden går ind og forstærker følelsen eller prøver at få den til at gå væk, siger hun.
At give sørgmodigheden plads kan også betyde at lægge en krans på kirkegården hos dem, du savner måske særligt meget i juletiden.
Det kan også være, at tristheden eller savnet er et udtryk for et behov, du ikke får opfyldt.
Hvis du mærker, at du eksempelvis savner nogle traditioner, kan det være en mulighed for at skabe dine egne, foreslår Kathrine Banke.
- Giv dig selv lov til, at det måske ikke behøver at være en kernefamiliefortælling. Du kan for eksempel række ud til venner eller give plads til andre ikke-julede aktiviteter, som du kan lide at lave, når du har fri, siger Kathrine Banke.