Gentænk mandelgaven: Overvej både gamle og nye traditioner

I mange danske hjem er mandelgaven en fast tradition juleaften, hvor den heldige finder af mandlen i risalamanden vinder en lille gave.

Den tradition går flere hundrede år tilbage, og i år kan du overveje at lade dig inspirere af de oprindelige skikke eller finde en ny tilgang, der harmonerer med tidens tendenser.

Oprindeligt stammer traditionen fra de gamle bondesamfund, hvor man konkurrerede om at spise sødgrød, der var kogt på mælk i stedet for den sædvanlige vandgrød, man spiste til daglig.

Det fortæller Caroline Nyvang, som er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.

Serveret som forret 

- Denne grød blev serveret som en forret til julemåltidet for at strække det gode kød, siger hun og fortsætter:

- Man kunne finde på at putte en mandel eller noget andet, der skulle findes, i grøden.

Der findes en lang række lokale varianter af traditionen.

- Nogle steder blev vinderen behandlet som en konge resten af aftenen. Det minder om en fransk skik, der stadig praktiseres på helligtrekongersdag den 6. januar, siger Caroline Nyvang.

- Her bliver man kronet som konge for en aften, hvis man finder den bønne, der er indbagt i helligtrekongerkagen.

For de voksne 

Andre steder kunne man vinde et kys. Det foregik typisk i forlængelse af de frække julestuer, hvor voksne kyssede og gramsede.

Det kunne også være, at den, der fandt mandlen, ville have udsigt til at få en ægtefælle inden for et år.

- Traditionen var altså for de voksne. I dag ville et barn nok blive skuffet, hvis mandelgaven var et kys fra en voksen, siger hun.

I starten af 1900-tallet blev sødgrøden transformeret til en risengrød, der bliver en dessert, som serveres i slutningen af julemåltidet.

Marcipangrissen 

- Vi begynder også at se, i takt med at velstanden stiger i landet, at den, der finder mandlen, vinder en lille erkendtlighed i form af en marcipangris, siger Caroline Nyvang.

- Marcipan var en sjælden luksus, som kun blev forundt os i julen, og grisen har været et klassisk symbol på den danske julefejring. I dag er marcipangrisen så transformeret til en sudoku-bog eller lignende.

Hun fortæller, at det især fra 1990'erne og frem har været en tendens at give en mandelgave, der i større grad bandt fællesskabet sammen.

Det kunne være kreative gaver eller gådespil, som man kunne dele. Man går altså lidt væk fra at finde én enkelt vinder af mandelgaven.

Lykkebringende år 

- I disse lidt mørkere tider kunne mandelgaven måske også blive tolket som et kommende lykkebringende år for vinderen. Lidt ligesom den gamle tradition med udsigten til at blive gift inden for et år, siger hun.

Et lykkebringende år som mandelgave vil også passe godt, hvis man overvejer at skære ned på forbruget.

Det bliver mere almindeligt at give genbrugsgaver eller videregive chokoladegaver, man selv har modtaget.

Sådan lyder det fra Jane Ibsen Piper, som står bag flere bøger om hverdagsøkonomi.

"Minimalisme og købestop"

Hun deler løbende spareråd i facebookgruppen "Minimalisme og købestop" samt på instagramprofilen "Project Handmade".

- Mandelgaven er en lidt symbolsk gave, der sjældent er noget dyrt og nødvendigt, siger Jane Ibsen Piper.

- Det vil nok være sværere at komme udenom en mandelgave til børnene. Men især til voksne kan man også overveje at bruge pengene fra gaven til velgørenhed på vegne af den, der har fundet mandlen, siger hun.