DMI: I dag sker det - endelig
Efter 14 dage uden sol har Danmarks Meteorologiske Institut endelig lidt mere lys i prognosen for torsdagsvejret
Det har været en grå november indtil videre.
Solen har for det meste gemt sig bar et tykt skydække.
Men nu er der tilsyneladende håb på vej, for i prognosen for torsdagsvejret har meteorologerne ved DMI, sat sol på programmet.
På DMIs hjemmeside skriver vagthavende meteorolog Klaus Larsen om torsdagens vejr:
"Tørt og de fleste steder nogen eller en del sol, men på Bornholm klarer det først op i løbet af eftermiddagen"
Temperaturerne torsdag sniger sig ifølge den vagthavende meteorolog op mellem 8 og 11 grader.
Vinden bliver svag til frisk fra vest og nordvest, ved Vestkysten op til kuling.
Skyerne kommer tilbage
Men solens stråler torsdag skal man ikke vænne sig for meget til. For det ser nemlig ud til, at de kommende dage igen bliver 'grå i grå'.
"I aften og i nat tørt og først mest klart vejr, dog med risiko for tågebanker, men efterhånden bliver det mere skyet vestfra. Derudover trækker luften fugt fra Nordsøen, hvilket giver perioder med regn, og i løbet af weekenden blæser det også op", skriver meteorologerne på DMIs hjemmeside.