Lotto: Her er million-kupon købt
Det endte med tre nye millionærer
Tre heldige lottomillionærer blev udtrukket lørdag - og her blev en 10 millioner kroner rigere.
Sådan skriver Danske Spil.
De 10 millioner gik til heldig spiller i Grønland, som ramte de syv rigtige tal.
Derudover er to andre kuponer blevet udtrukket til milionærchancen.
Mobil og i butik
Her var én af kuponerne købt af en person fra Region Hovedstaden, der spillede via mobilen, mens den anden var en fysisk kupon købt hos Spar i Hedensted.
— Det er skønt at dele gevinster ud til glade danskere. Vi bliver også altid glade, når nogen vinder i vores lotterier – selvom det sker mange gange hver uge. Vinder man et stort beløb hos Danske Spil, står vores særlige rådgivere klar til at sikre, at man får en god start på livet som nyslået millionær – eller mangemillionær,siger Malene Mølgaard, som er direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.