Blæst af stormstyrke: Her stiger vandet

Det blæser med vindstød af stormstyrke mandag morgen - det får vandet til at stige

Offentliggjort

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har mandag morgen to varsler ude - et for henholdsvis vindstød af stormstyrke og et for forhøjet vandstand.

Varslet om vindstød af stormstyrke gælder hele den jyske vestkyst fra Tønder i syd til Hjørring i nord.

Den kraftige blæst med de voldsomme vindstød ventes at aftage efter klokken 10 mandag formiddag.

Vandet stiger

I forbindelse med den kraftige blæste og de voldsomme vindstød varsles der også forhøjet vandstand.

Vandstanden kan blive rforhøjet til over varslingskriterierne i Vadehavet og ved den centrale vestkyst.

Værst ved Vadehavet

Her ventes der forhøjet vandstand med op til 2,5 meter over normalen - voldsomst ved Vadehavet.

Varslet er gældende for mandag aften klokken 23 til og fire timer frem til klokken 3 tirsdag morgen.

Powered by Labrador CMS