Israel: Hamas indblandet i danske terrorplaner
Dansk politi har afsløret Hamas-infrastruktur i Europa, siger Netanyahus kontor. Mossad nævner syv anholdte
Flere personer, der "opererer på vegne af" Hamas er indblandet i de terrorplaner, der er blevet afsløret i Danmark.
Det meddeler den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor torsdag ifølge Reuters.
Dansk politi har desuden afsløret "Hamas' infrastruktur på europæisk jord", lyder det i meddelelsen.
Mossad: Syv anholdt
Den israelske avis Haaretz citerer efterretningstjenesten Mossad for at sige, at syv personer, som er anholdt i Danmark, har handlet på vegne af Hamas.
Dansk politi har kun bekræftet anholdelsen af tre personer i Danmark. De er sigtet efter straffelovens bestemmelse om terror.
Anholdt i Holland
De tre sigtede vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen. Mindst en af de anholdte personer vil blive fremstillet ved Retten på Frederiksberg.
Desuden er en fjerde person blevet anholdt i Holland.
LÆS OGSÅ:
-
Fængslet og smidt ud af landet
At det iranske regime er udemokratisk, giver ikke fribillet til at udføre angreb mod det
-
16-årig pige dømt: Hylder terror-angreb
Pige fra Aalborg dømt for at billige Hamas' angreb på Israel med kommentar på Ekstra Bladets Facebook-side
-
Iran henretter tysker
Tysklands forbundskansler er rasende