Tesla eksploderer foran Trump-hotel

Ifølge ABC News efterforsker politiet hændelsen som mulig terror.

Offentliggjort Sidst opdateret

En person har mistet livet, og syv er blevet såret, efter at en Tesla af modellen Cybertruck brød i brand og eksploderede uden for et Donald Trump-hotel i Las Vegas onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den døde befandt sig i bilen. Syv andre personer, som befandt sig i nærheden, fik mindre kvæstelser og blev bragt på hospitalet for at blive behandlet.

Myndigheder oplyser, at de fik indberetninger om branden ved indgangen til hotellet omkring klokken 8.40 lokal tid.

Årsag ukendt

Der er ikke umiddelbart blevet oplyst nogen årsag til eksplosionen. 

De nærmere omstændigheder er uklare.

ABC News skriver, at indtil der er fastlagt et motiv - og alle andre muligheder er udelukket - behandler politiet sagen som en mulig kriminel handling og mulig terror.

Der er fortsat en efterforskning i gang.

Powered by Labrador CMS