Derfor er det aflyst

Trump Jr. på vej til Grønland

Offentliggjort Sidst opdateret

Grønlands regeringschef, selvstyreformand Múte Bourup Egede, skulle onsdag have været forbi Danmark for at aflægge besøg hos kong Frederik.

Men af endnu ukendte årsager er besøget nu udsat. Det fremgår af kongehusets kalender.

Nu er mødet pludseligt aflyst. Men hvorfor?

Kongehuset har ikke yderligere at tilføje, men henviser til Grønlands selvstyre.

Ren gymnastik

- Det er rent og skær kalendergymnastik. Længere er den ikke, oplyser Múte Bourup Egede i et skriftligt svar til Ritzau.

Der har ikke været mange informationer omkring besøget mellem kongen og selvstyreformanden, foruden at kongen ville modtage Múte B. Egede på Frederik VIII's Palæ på Amalienborg onsdag klokken 10.00.

Aflysningen kommer samme dag, som Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., angiveligt er landet i Grønland.

Uklart om de mødes

Det skriver det grønlandske medie KNR, der har oplysningen fra flere uafhængige kilder.

Trumps søn skal mødes med Erik Jensen, der er formand for regeringspartiet Siumut.

Múte B. Egede, har ikke kommenteret besøget.  Det er uklart, om han også skal mødes med Trump Jr.

Powered by Labrador CMS