Så meget bestemmer Grønland selv 

Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men har selvstyre.

Derfor er der en lang række ting, som Grønland selv bestemmer over, mens eksempelvis udenrigs- og valutapolitik stadig er op til Danmark.

Se herunder, hvad Grønland selv bestemmer og ikke selv bestemmer over:

Lovgivende og administrerende myndighed 

* Grønland er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

* Med selvstyreloven i 2009 blev det grønlandske folk anerkendt som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.

* Grønland har overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en række af de områder, som berører grønlændernes dagligdag.

* Det gælder eksempelvis domstole, kriminalforsorgen, politiet, selskabs-, regnskabs- og revisorområdet, råstofområdet, luftfartsområdet, det person-, familie- og arveretlige område, udlændingeområdet og grænsekontrollen.

* Det betyder, at Grønland selv bestemmer over eksempelvis skoler, plejehjem og infrastruktur.

Selvstændighed 

* Grønland bestemmer også selv, om det på et tidspunkt vil være selvstændigt. Ifølge selvstyreloven skal der indledes forhandlinger mellem regeringen i Danmark og regeringen i Grønland om gennemførelse af selvstændighed, hvis det grønland ske folk ønsker det.

* Derimod bestemmer Grønland ikke selv, når det kommer til statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.

* Det betyder, at Grønland eksempelvis ikke kan indgå aftaler, der vedrører forsvars- og sikkerhedspolitik udenom Danmark.

* Derfor vil det juridisk set også være op til Danmark, hvis der skulle indgås en aftale om at overdrage Grønland til eksempelvis USA. I hvert fald så længe Grønland er en del af Kongeriget Danmark.

* I praksis vil Danmark dog ikke indlede den slags forhandlinger uden at inddrage Grønland meget tæt, vurderer Ulrik Pram Gad, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Brede rammer 

* Hvad angår USA's tilstedeværelse i Grønland, har USA ret brede rammer som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.

* Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.

* USA er i øjeblikket tilstede på Pituffik Space Base, tidligere kendt som Thulebasen. Her kan USA udvide tilstedeværelsen uden at spørge Danmark eller Grønland.

* USA har dog lovet at informere og konsultere både Danmark og Grønland forud for enhver væsentlig ændring af USA's militære tilstedeværelse i Grønland.

Kilder: Udenrigsministeriet, Statsministeriet, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Ulrik Pram Gad