Annonce
Advarer danskere i udlandet
Det danske udenrigsministerium opfordrer danskere i området Arugam Bay til at være ekstra forsigtige
Den amerikanske ambassade i Sri Lanka advarer om forhøjet risiko for angreb i området Arugam Bay.
Det skriver ambassaden på sin hjemmeside.
Advarslen kommer, efter at ambassaden har modtaget "troværdig information" om forestående angreb rettet mod turistområder.
Annonce
- Danskere skal være forsigtige
Den amerikanske ambassade opfordrer stærkt amerikanske turister til at undgå området.
Det danske udenrigsministerium har ligeledes udsendt et varsel.
Annonce
Her opfordres danskere i området til at være ekstra forsigtige.
- Vær meget forsigtig og opmærksom på dine omgivelser, især på steder, hvor der er mange mennesker, fremgår det.