Disney laver efterfølger til oscarvindende animationsfilm

Animationsstudierne Disney og Pixar er i samarbejde ved at udvikle "Coco 2", der forventes at udkomme i 2029

Offentliggjort Sidst opdateret

Disney og Pixar annoncerer 'Coco 2'

Disney og Pixar har bekræftet, at de arbejder på en efterfølger til den oscarvindende film 'Coco'. Den nye film, 'Coco 2', forventes at få premiere i 2029 og vil blive instrueret af de samme instruktører som den første film, Lee Unkrich og Adrian Molina.

Den originale 'Coco' fra 2017 blev hyldet for sin skildring af mexicansk kultur og vandt to Oscars. 'Coco 2' vil fortsætte med at udforske temaer som familie og traditioner, og Disney lover, at filmen vil være fyldt med humor, hjerte og eventyr.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Disney og Pixar er ved at udvikle filmen "Coco 2", som er en efterfølger til "Coco", der vandt to oscarstatuetter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Coco 2" forventes at blive udgivet i 2029.

Den første film er fra 2017, og den vandt året efter to oscarpriser for henholdsvis bedste animationsfilm og bedste originale sang med "Remember me".

De dødes dag

"Coco" handler om Miquel, som drømmer om at blive musiker, selv om hans familie gennem flere generationer har været imod musik.

Filmen er samtidig centreret om den mexicanske fejring af De Dødes Dag, hvor man hylder sine forfædre.

"Coco 2" får de samme instruktører, Lee Unkrich og Adrian Molina, som også instruerede den første film.

Ifølge Disney vil "Coco 2" være fyldt med humor, hjerte og eventyr.

"Coco 2" er under produktion af Disney og Pixar. Den forventes at udkomme i 2029. Den nye film vil ifølge Disney indeholde humor, hjerte og eventyr. (Arkivfoto).

Ikke længe siden 

Den bliver produceret af oscarvindende producer Mark Nielsen, som arbejdede på filmene "Toy Story 4" og "Inside Out".

Det er ikke lang tid siden, at Disney sidst udgav en efterfølger til en film.

I slutningen af 2024 udkom "Vaiana 2", der er efterfølgeren til "Vaiana", der blev et stort biografhit, som var med til at øge selskabets omsætning i 2024.

Filmen "Mulan 2" fra 2004 fik i modsætning til sin forgænger "Mulan" negative anmeldelser og havde ikke samme kommercielle succes.

Mange milliarder 

Pixar har de seneste år haft held med efterfølgerne "Inside Out 2" fra 2024 og "Incredibles 2" fra 2018.

Mediet Variety skriver, at "Incredibles 2", som på dansk er kendt som "De Utrolige 2", i 2018 var den mest indbringende animationsfilm med 1,24 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 9 milliarder danske kroner.

Men den blev overhalet af efterfølgeren til "Inside Out", der indtjente 1,66 milliarder dollar, som svarer til knap 11,5 milliarder kroner.

Powered by Labrador CMS