USA og Ukraine klar til at underskrive aftale
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, håber, at aftalen er "et skridt fremad" for Ukraine, siger han
USA og Ukraine vil underskrive en aftale om mineraler fredag.
Det siger USA's præsident, Donald Trump, under et møde fredag med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Reuters.
Ifølge Reuters kalder Trump aftalen mellem de to lande "en rimelig aftale".
Et skidt fremad
Solen skinner i USA's hovedstad, Washington D.C., hvor både amerikanske og ukrainske flag vajer foran Det Hvide Hus, hvor Trump mødes med præsident Zelenskyj.
Volodymyr Zelenskyj siger ifølge Reuters, at han håber, at aftalen er "et skridt fremad" for Ukraine.
Stor forpligtelse
Præsident Trump siger også under mødet, at aftalen viser "en stor forpligtelse" fra USA's side.
Ukraine anslår, at omkring fem procent af verdens "kritiske råmaterialer" findes i landet.
Det omfatter blandt andet 19 millioner tons grafit, der bruges til at fremstille batterier til elektriske køretøjer. Dermed har Ukraine en af verdens største reserver af grafit. I 2023 importerede USA al sin grafit.
Stort arbejde
Aftalen er en del af et større politisk arbejdede for at sikre fred i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Trump fortæller på mødet med den ukrainske præsident, at en våbenhvile med Rusland er "temmelig tæt på", skriver Reuters.
