J.D. Vance med ny Europa-kritik

Europa er nødt til at sige til Zelenskyj, at krigen ikke kan fortsætte for evigt, siger USA's vicepræsident

Kender Du Trump - Her Er 5 Facts Om Hans Liv
Kender Du Trump - Her Er 5 Facts Om Hans Liv
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
01:10
LIVE
Kilde: Newsbreak.dk
Offentliggjort

J.D. Vance: USA's økonomiske interesse som sikkerhedsgaranti for Ukraine

USA's vicepræsident, J.D. Vance, udtaler, at USA bør have en økonomisk interesse i Ukraines fremtid for at sikre landets sikkerhed mod russisk aggression. Han mener, at dette vil være en stærkere garanti end militær tilstedeværelse fra lande uden krigserfaring.

Vance opfordrer Europa til at være realistiske omkring krigen i Ukraine, og han kritiserer den ukrainske præsident Zelenskyj for ikke at være villig til at engagere sig i fredsprocessen. Samtidig har USA's udenrigsminister, Marco Rubio, foreslået, at Zelenskyj bør undskylde til Trump efter et mislykket møde.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, mener, at USA bør have en økonomisk interesse i Ukraines fremtid - det vil nemlig tjene som en sikkerhedsgaranti for Ukraine.

Det siger han i et interview med Fox News, skriver Reuters.

Ukraine blev invaderet af Rusland i februar 2022.

- Hvis man vil have rigtige sikkerhedsgarantier, hvis man faktisk vil sikre sig, at Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.), ikke invaderer Ukraine igen, er den allerbedste sikkerhedsgaranti at give USA en økonomisk interesse i Ukraines fremtid, siger Vance til Fox News.

Bedre sikkerhedsgaranti 

- Det er en meget bedre sikkerhedsgaranti, end 20.000 tropper fra et eller andet tilfældigt land, som ikke har udkæmpet en krig i 30 eller 40 år, lyder det videre fra vicepræsidenten.

J.D. Vance mener samtidig, at Europa er nødt til at forholde sig realistisk til krigen - hvilket Trump ifølge ham gør.

- Europæerne er nødt til at sige til Zelenskyj, at krigen ikke kan fortsætte for evigt, lyder det ifølge Reuters.

Skævt møde 

Meldingen kommer, efter at et møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik helt skævt og endte i mundhuggeri.

Her beskyldte Trump den ukrainske præsident for at være "utaknemmelig" og sagde, at Zelenskyj "ikke er klar til fred".

At give USA en økonomisk interesse i Ukraines fremtid er en "meget bedre" sikkerhedsgaranti for Ukraine, end "20.000 tropper fra et eller andet tilfældigt land", siger USA's vicepræsident, J.D. Vance.

Det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved USA's fremtidige rolle i processen til at finde fred mellem Ukraine og Rusland.

Zelenskyj tog til USA for at underskrive en mineralaftale med Trump - men den blev ikke underskrevet.

Ikke i mål 

I nattens interview med Fox News siger J.D. Vance, at Zelenskyj stadig ikke er i mål, når det kommer til at udvise villighed til at "engagere sig".

Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvad Vance mener, at Zelenskyj skal gøre for at udvise den villighed.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagde efter det kuldsejlede møde, at Zelenskyj burde komme med en undskyldning til Trump.

Et åbent sind 

Søndag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2, at Danmark har "et åbent sind" i forhold til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine.

Det sagde statsministeren, efter at hun havde deltaget i et topmøde Storbritanniens hovedstad, London.

Søndag mødtes stats- og regeringschefer fra en lang række europæiske lande og Canada i London for at diskutere, hvordan Europa kan bidrage til at sikre en retfærdig og langvarig fred for Ukraine.

Powered by Labrador CMS