Grønland med klar melding til Trump

Grønlands regeringschef gentager endnu en gang, at det er grønlænderne selv, der er herre over egen fremtid

Trumps største løgne
Trumps største løgne
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
02:38
LIVE
Offentliggjort

Grønlands regeringschef afviser Trumps ønske om Grønland

Grønlands regeringschef, Múte B. Egede, har klart afvist USA's præsident Donald Trumps gentagne ønske om at få Grønland under amerikansk kontrol. Egede understreger, at Grønland tilhører grønlænderne, og at deres fremtid skal afgøres af dem selv.

Trump har tidligere udtrykt interesse i Grønland for at styrke USA's sikkerhedspolitiske position i Arktis, men Egede fastholder, at Grønland ikke er til salg. Den danske regering støtter Grønlands ret til selvbestemmelse, og eventuel selvstændighed skal afgøres ved en folkeafstemning.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Hverken USA eller noget andet land skal bestemme, hvem Grønland skal høre til.

Sådan lyder beskeden i et Facebook-opslag onsdag fra Grønlands regeringschef, Múte B. Egede.

Det sker, efter at USA's præsident, Donald Trump, natten til onsdag dansk tid igen udtrykte sit ønske om at få Grønland. Det skete denne gang i en tale i Kongressen i Washington.

Hverken amerikansk eller dansk 

- Grønland er vores. Vi vil ikke være amerikanere, ej heller danskere. Vi er grønlændere. Det må amerikanerne og deres leder forstå, skriver Múte B. Egede på Facebook.

- Vi er ikke til salg og kan ikke bare tages. For vores fremtid afgøres af os i Grønland.

Donald Trump, som i 2019 første gang udtrykte et ønske om at købe Grønland, gentog allerede tilbage i december sidste år sine tanker om at få den store ø på amerikanske hænder.

Det skulle ske for at få mere kontrol med den sikkerhedspolitiske situation i Arktis-området, hvor især Rusland opruster.

Den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede, gør efter Trump-tilnærmelser igen opmærksom på, at det er grønlænderne selv, der bestemmer over egen skæbne og fremtid.

Militær magt 

Trump, der i januar for anden gang blev indsat som USA's præsident, skærpede senere tonen og ville ikke udelukke, at USA kunne finde på at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Under talen i Kongressen natten til onsdag henvendte præsidenten sig direkte til den grønlandske befolkning.

- Vi støtter jeres ønske om selv at bestemme over jeres egen fremtid. Hvis I vælger det, vil vi gerne byde jer velkommen som en del af USA.

- Vi vil passe på jer, vi vil gøre jer rige, og sammen vil vi tage Grønland til nye højder, sagde præsidenten.

Selvstændighed 

Múte B. Egede har hele tiden afvist, at andre end grønlænderne har noget at sige i den sag.

De samme toner har lydt fra den danske regering. Grønland er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Fra dansk side har man registreret et grønlandsk ønske om måske at få selvstændighed. Det skal i så fald ske via en folkeafstemning.

11. marts er der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut.

Powered by Labrador CMS