Sælger for milliardbeløb
Ørsted sælger andele i fire britiske havvindmølleparker til en samlet værdi af 15,7 milliarder kroner
Energiselskabet Ørsted har frasolgt en ejerandel i en portefølje bestående af fire britiske havvindparker til investeringsselskabet Brookfield.
Det skriver Ørsted i en fondsbørsmeddelelse.
Der er tale om en andel på 12,45 af procent af de fire parker, som Brookfield betaler 15,7 milliarder kroner for.
De fire havvindparker er Hornsea 1, Hornsea 2, Walney Extension og Buro Bank Extension, der alle er i drift og har en samlet kapacitet på 3,5 gigawatt.
Vigtig milepæl
Ørsted ejer fortsat 37,55 procent af de fire parker og skal fortsat stå for drift og vedligeholdelse af havvindmøllerne.
- Dagens handel er en vigtig milepæl i vores program for delvise frasalg, der er en del af vores forretningsplan, og understøtter den betydelige geninvestering, vi foretager i nye projekter, siger Mads Nipper.
Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker. Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.