Nu reagerer Frankrig på Trumps Grønlands-drømme

Trump har talt om kontrol over Grønland. Fransk minister siger, at Europa er et "stærkt kontinent"

Offentliggjort

Frankrig reagerer på Trumps Grønland-udtalelser

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, har reageret på Donald Trumps udtalelser om Grønland ved at understrege, at EU ikke vil tillade angreb på sine grænser. Barrot fremhæver, at Europa er et stærkt kontinent, der vil beskytte sin suverænitet.

Trump har tidligere udtalt, at kontrol over Grønland er afgørende og har ikke udelukket brug af økonomisk eller militær tvang. Grønland er ikke medlem af EU, men har en særlig tilknytning gennem en associeringsordning.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, siger om den kommende amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om Grønland, at EU ikke vil lade andre lande angribe sine grænser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag.

- Det er selvfølgelig ikke en mulighed, at Den Europæiske Union vil lade andre lande i verden angribe sine suveræne grænser, hvem end de er, siger Barrot ifølge Reuters.

Stærkt kontinent 

- Vi er et stærkt kontinent, fortsætter han.

På sit sociale medie Truth Social skrev Donald Trump i slutningen af sidste år, at ejerskab og kontrol over Grønland er "altafgørende".

Ved et pressemøde tirsdag sagde Trump, at han ikke kan udelukke brug af økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Panamakanalen og Grønland.

Frankrigs udenrigsminister ses her ved tale til ambassadører 6. januar.

Kan ikke love noget 

Grønland er ikke medlem af EU, men knyttet til EU gennem en særlig associeringsordning for oversøiske lande og territorier.

Tirsdagens Trump-udtalelser faldt, da han på et pressemøde blev adspurgt direkte, om han ville afvise at gøre brug af militær eller økonomisk tvang i forhold til Panamakanalen såvel som Grønland.

- Nej, jeg kan ikke love noget i forhold til de to, men jeg kan sige dette: Vi har brug for dem for vores økonomiske sikkerhed, sagde Trump, der tages i ed som præsident 20. januar.

Powered by Labrador CMS