Pædofil støtter tiltag: - Kunne have sparet mig for ture i fængsel

Citathistorie: TV2 Østjylland

Region Midtjylland har i to år haft en hotline, hvor pædofile og folk med pædofile tendenser kan henvende sig uden om egen læge. En god idé, lyder det fra en af de pædofile.

Det skriver TV2 Østjylland. 

48-årige 'Rasmus' fik sin første behandlingsdom for at have været i besiddelse af børnepornografisk materiale i sine teenageår, og siden er han røget ind og ud af fængsler.

- Jeg ville gerne have haft tilbuddet dengang. Jeg tror, at det ville have sparet mig for ture i fængslet, og jeg tror, at jeg havde begået mindre kriminalitet, siger han til mediet.

52 personer henvist til samtale

Region Midtjylland har haft hotlinen siden sommeren 2022, og siden er 52 personer blevet henvist til en forsamtale efter at have henvendt sig. 

Tilbuddet hos Region Midtjylland adskiller sig fra tidligere behandlingsmuligheder ved, at patienterne kan henvende sig og blive tilbudt et forløb uden at gå til egen læge først.

De eneste, der vil kende til den pædofiles tendenser og behov for hjælp, vil være en begrænset kreds af sundhedspersonale hos regionen.

- Hvis man går til egen læge, så kommer det til at stå i ens journal, at man er under udredning for pædofili. Det er et stempel. Og det vil dukke op, hvis du skal i behandling for noget andet i sundhedssystemet, siger 'Rasmus' om en af grundene til, hvorfor han og givetvis andre ville fravælge at gå til egen læge.

Foretrækker anonymitet 

'Rasmus' ser det ikke som et større problem, at en lille gruppe hos regionen vil kende til hans sygdom.

Alligevel vil han foretrække fuld anonymitet.

- Det er acceptabelt, at fire-fem mennesker kender til ens tanker, frem for en hel lægestand eller et helt hospital. Men jeg vil foretrække fuld anonymitet som i Tyskland, siger han.

Med Tyskland henviser han til projektet 'Dunkelfeld', hvor pædofile helt uden om det etablerede sundhedssystem kan få hjælp uden at oplyse sin identitet.

En fremgangsmåde som seniorforsker hos Psykiatrisk Center København og Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart Susanne Bengtson bakker op om.

- Man kan gå hen på behandlingsstedet og få behandling uden at oplyse, hvem man er. Uden at sige cpr-nummer, adresse, navn eller noget som helst. Efter man indførte den form for behandling, fik man 15-20 mennesker om måneden, som henvendte sig, forklarer Susanne Bengtson til TV2 Østjylland.

Rigtig fornemme tal

Alligevel ser hun Region Midtjyllands hotline som et skridt i den rigtige retning.

Og selvom tallene på omkring 20-30 selv henvender om året ikke lyder af meget, så er det tilfredsstillende ifølge hende.

- Udgangspunktet var ret lavt i forhold til henvendelser fra personer, der ikke var dømt, så selvom tallene lyder ret lave, så er de rigtig fornemme.

- Mange folk med pædofili vil faktisk gerne have hjælp, hvis tilbuddet er det rette, siger Susanne Bengtsson.

Hun har flere bud på, hvorfor så forholdsvis få gennem årene selv har henvendt sig for at få hjælp.

- Det at have seksuel interesse i børn er ekstremt tabuiseret. Dem, der har det, er meget frygtsomme i forhold til, hvis omgivelserne finder ud af, man har den her interesse. Der kan være risiko forbundet med det.

Før kriminalitet 

En af dem, der er involveret i tiltaget hos regionen, er ledende psykolog på Retspsykiatrisk Klinik Dorte Olesen.

Ligesom Susanne Bengtson er hun tilfreds med antallet af henvendelser.

- Efter vi i 2022 fik opdateret hjemmesiden og gav mulighed for selvhenvendere uden lægehenvisning, har vi set en lille stigning i antallet af henvendelser. Flere af dem er nogen, der endnu ikke har gjort noget kriminelt, og dem vil vi meget gerne nå.

- Der er omkring 300 i behandling over hele landet, hvilket omfatter både personer med et vilkår i forbindelse med en dom, personer der indgår i behandling under afsoning, samt de frivillige, og set i det lys er 27 selvhenvendere på et år et fint tal, lyder det fra Dorte Olesen.

Hun mener ikke, at fuld anonymitet som den pædofile 'Rasmus' og forskeren Susanne Bengtson gerne så indført er helt så ligetil.

Samfundsmæssig forpligtelse

- Jeg kan godt se en udfordring med 100 procent anonymitet i forhold til, at vi også har skærpet underretningspligt, og den kan vi få svært ved at leve op til. Vi har både en forpligtelse over for den enkelte og forsøge at hjælpe personen bedst muligt, men vi har også en samfundsmæssig forpligtelse, forklarer psykologen.

På trods af det bør man indføre 100 procent anonymitet, mener Susanne Bengtson dog.

- Efter min opfattelse bør hensynet til den skærpede underretningspligt ikke være det afgørende argument imod at indføre anonym behandling. Med den rette politiske vilje kan denne juridiske udfordring løses. Anonym behandling kan sikre, at ingen bliver afskåret fra den hjælp, de har behov for, herunder de personer, der udgør en risiko for at skade børn. Det er vigtigt, at vi finder en løsning, hvor vi kan hjælpe mennesker i nød og samtidig beskytte børn mod overgreb, selvom underretningspligten ikke kan opretholdes ved anonym behandling, siger hun.

'Rasmus' er ikke den 48-årige pædofile mands rigtige navn. Af hensyn til hans familie og af frygt for egen sikkerhed har TV2 Østjylland valgt at lade manden optræde anonymt i artiklen.

Hans identitet er redaktionen bekendt.