Antallet er eksploderet på 10 år

Antallet stiger fortsat efter 10 år

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Rekordmange har skiftet køn juridisk, siden det blev muligt for ti år siden, skriver Berlingske.

Det viser de nyeste tal fra CPR-registret.

Indtil videre har 471 personer ansøgt om juridisk kønsskifte i 2024. Det er 23 flere end i 2023.

Skriftlig erklæring

390 personer er blevet tildelt juridisk kønsskifte i 2024.

Siden 2014 har personer over 18 år kunnet skifte køn i juridisk forstand ved at sende en ansøgning til Digitaliseringsministeriet.

Her afgiver man en skriftlig erklæring om, at man ønsker et nyt personnummer.

Halvt års betænkning

Det er en mulighed tiltænkt transkønnede, altså personer, der identificerer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen.

Et halvt år efter ansøgningstidspunktet skal man skriftligt bekræfte ansøgningen.

Det halve års betænkningstid får nogle til at fortryde ønsket om at skifte køn juridisk, skriver Berlingske.

Færre får det tildelt

Derfor er der færre, der ender med at få tildelt juridisk kønsskifte, end der er ansøgere.

Der er altså ikke tale om afslag på ansøgninger, oplyser Digitaliseringsministeriet til Berlingske.

Der er ikke krav om, at man skal foretage fysiske forandringer, så ens udseende stemmer overens med det juridiske køn.

Får man juridisk kønsskifte, modtager man et nyt sundhedskort, hvor ens nye cpr-nummer fremgår.

Nye dokumenter

De fire sidste cifre i nummeret afspejler det køn, man skifter til.

Med det nye cpr-nummer kan man få udstedt nye personlige dokumenter såsom pas, kørekort og fødselsattest.

Samlet har 3.342 personer gjort brug af ordningen, siden det blev muligt i 2014.

I alt 47 personer har siden 2014 fået omstødt beslutningen, efter at de har skiftet køn juridisk.

Har fortrudt

Det skyldes ifølge Berlingskes oplysninger, at de pågældende personer havde fortrudt deres kønsskifte.

Man skal være fyldt 18 år for at ansøge om juridisk kønsskifte.

Juridisk kønsskifte i Danmark

Siden 2014 har voksne i Danmark kunnet ansøge om juridisk kønsskifte ved at indsende en skriftlig erklæring til Digitaliseringsministeriet.

Efter et halvt års betænkningstid skal ansøgeren bekræfte ønsket om kønsskifte, hvilket kan føre til, at nogle fortryder og trækker deres ansøgning tilbage.

Når juridisk kønsskifte er gennemført, modtager personen et nyt sundhedskort og cpr-nummer, der afspejler det nye køn, hvilket muliggør udstedelse af nye personlige dokumenter.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Powered by Labrador CMS