Annonce
Leder efter bil efter alvorlig ulykke
Kørte forbi ulykkesstedet kort før det gik alvorligt galt
Fyns Politi har lørdag udsendt en efterlysning af en ukendt bil, der lørdag først på aftenen kørte forbi Skejbyvej i Nordfyn kort før en alvorlig ulykke skete.
Det oplyser politikredsen på det sociale medie X.
Bilen var ikke impliceret i ulykken, understreger Fyns Politi.
Annonce
Her er, hvad politikredsen skriver:
"I forbindelse med et alvorligt færdselsuheld på Skebyvej i Nordfyn d. 7. juni kl.19.28, efterlyser vi en fører af en ukendt bil, som passerede den nu havarerede bil kort før uheldstidspunktet. Denne bil var ikke impliceret i uheldet."
Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefonnummer 114.