Her endte livsfarlig politijagt
Vanvidsbilist anholdt efter dramatisk eftersættelse
Fyns Politi efterlyser vidner efter en noget dramatisk biljagt tidligere mandag.
Her forsøgte en sort Seat Leon på papegøjeplader at køre fra en politipatrulje. Den vilde jagt gik fra Ørbæk over Svindinge til Glorup, Langå og Nyborg.
Først her blev vanvidsbilisten standset ved en vejspærring.
Annonce
Nu efterlyser vagtchefen hos Fyns Politi vidner til den hidsige jagt.
Måtte trække ind
Kørslen foregik mellem klokken 14.48 og 15.02.
Annonce
- Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå formentlig Mercedes, som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg, skriver vagtchefen på X.
Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.