Dommer afviser straffesag mod Trump

Dokumentsagen lagt ned

Offentliggjort Sidst opdateret

En dommer i den amerikanske delstat Florida afviser den straffesag, hvor tidligere præsident Donald Trump er tiltalt for at have opbevaret klassificerede dokumenter i sit hjem.

Ifølge dommeren er den særlige anklager i sagen, Jack Smith, udpeget på ulovlig vis.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Afgørelsen ses som endnu en juridisk sejr for den tidligere præsident, der stiller op i et forsøg på at komme tilbage til Det Hvide Hus ved valget i november.

Tidligere i juli gik en kendelse fra USA's højesteret også hans vej, da højesteretten afgjorde, at han er dækket af immunitet for mange af sine handlinger, mens han var præsident.

OPDATERES 

Powered by Labrador CMS