Demonstrant ramt af bil

En person er blevet ramt af en bil under en demonstration i København

Offentliggjort Sidst opdateret

En aktivist fra gruppen Nødbremsen blev onsdag morgen ramt af en bil under en demonstration mod nye motorveje på Enghavevej i København.

Det skriver TV2 Kosmopol.

Skal undersøges

- Aktivisten blev ramt af en bil med ganske lav hastighed, og der er ikke sket nogen personskade. Derfor skal vi nu i gang med at undersøge, hvad der præcist er sket, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup til mediet. 

Ni aktivister

Politiet har ikke rejst sigtelser mod bilisten eller aktivisterne, og trafikken er nu normal, efter at de ni aktivister, der blokerede vejen, efterkom politiets påbud om at fjerne sig.

Ni aktivister blokerede vejen klokken otte, og de fik besked på, at de skulle forlade stedet, hvilket de ifølge vagchefen efterkom. 

En demonstrant blev ramt af en bil på Enghavevej.
Powered by Labrador CMS