Ung mand hårdt kvæstet af knivstik
Blodigt drama på Amager
OPDATERING: Tre personer er blevet anholdt. Motiv er uklart. Der efterforskes bredt, oplyser politiet.
En kun 17-årig ung mand er blevet stukket ned på Amager.
Københavns Politi oplyser på X, at han er svært tilskadekommen.
Politiet er søndag formiddag til stede i området omkring Røde Mellemvej på Amager.
Den unge mand er bragt på hospitalet, og politiet har for øjeblikket ikke yderligere kommentarer til det blodige drama.
Der er ingen anholdte i sagen.
Lå på gaden
Vagtchefen i Københavns Politi siger ved 10.30-tiden, at den 17-årige er uden for livsfare. Hans pårørende er underrettet.
Politiet fik anmeldelse om sagen klokken 09.05. Da betjente kom frem, fandt de drengen liggende på gaden.
I forbindelse med efterforskningen af sagen har politiet foretaget afspærringer.
- De vil være opsat i nogle timer, siger vagtchef Esben Godiksen.