TV 2-stjerne stillet over for svært dilemma

Katrine Greis-Rosenthals karakter i "Sygeplejeskolen" har fået skuespillerinden til at tænke over, hvordan det er at være kvinde i det moderne samfund

Offentliggjort Sidst opdateret

Katrine Greis-Rosenthal i 'Sygeplejeskolen'

Katrine Greis-Rosenthal spiller Nina Neergaard i 'Sygeplejeskolen', en serie der udspiller sig i 1950'erne på TV 2 Charlie.

Nina står over for et stort dilemma i seriens sjette sæson, hvor hun skal vælge mellem sin fornuft og sit hjerte.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Katrine Greis-Rosenthal befinder sig i en helt anden tid, når hun trækker i arbejdstøj fra 1950'erne for at spille sin karakter, Nina Neergaard, i TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen".

Og at befinde sig i kalenderåret 1954 har sat et indtryk hos den 38-årig skuespiller.

- Det er noget helt andet dengang. Det handler meget mere om at holde facaden og formerne, som jeg også virkelig godt kan lide, og som jeg på mange måder synes, at vi mangler i dag, siger Katrine Greis-Rosenthal, der dog alligevel ikke ville bytte sin egen tilværelse med Ninas.

Glad for at leve i 2024

- Samtidig er jeg glad for at leve i 2024 og være bonusmor og fuldtidsmor - og have den mand, jeg har fået. Der er mange flere muligheder for at være den, du er, uden at blive set skævt til.

Nina står nemlig i et stort dilemma i sæson seks af "Sygeplejeskolen".

Hun har nemlig fået en søn med sin flamme, John - spillet af Jon Lange - der stadig er uvidende om, at han er den biologiske far. Men Nina er forlovet med sin tidligere mand, Bent - i skikkelse af Jens Jørn Spottag - der har kastet sig helhjertet ind i faderskabet.

Katrine Greis-Rosenthal har fundet det interessant at sætte sig ind i, hvordan ægteskab var i 1950'erne, hvor hendes Sygeplejeskolen-karakter Nina lever.

Er i tvivl

Derfor er hun i tvivl, om hun skal følge sin fornuft og blive med Bent eller risikere konsekvenserne, der ville komme ved at følge sit hjerte og gå fra sin forlovede.

- Det er jo et umuligt valg i 1950'erne, lyder det fra Katrine Greis-Rosenthal.

- Jeg synes, at det får en til sætte pris på at være kvinde i det moderne samfund. I dag er man jo ikke er truet på forsørgelse, bolig og at blive udstødt. Ikke i samme omfang i hvert fald. Dengang var utroskab en kæmpe synd - også retligt. Der er en masse ubekendte fare, siger skuespilleren og fortsætter:

Interessant

- Med de risici, der er for Nina, jeg kan godt forstå, at hun sidder ægte i en skærsild. For skal hun vælge det fornuftige, eller skal hun vælge lidenskaben?

Katrine Greis-Rosenthal har været gift med sin egen mand, skuespilleren Martin Greis-Rosenthal, i 12 år. Sammen har de to børn, og så består familien også af Martin Greis-Rosenthals datter fra et tidligere forhold.

Derfor har det været interessant at spille en karakter, der skal til at indgå et ægteskab i en helt anden tid, fortæller Katrine Greis-Rosenthal.

Se med søndag aften

- Det har været vildt historisk interessant at gå ind i det her dilemma om, hvad det dengang betød for folk at blive skilt, hvad det dengang betød for folk at få børn med andre, og hvor meget kærligheden var værd?

- Jeg synes, det er virkelig vigtigt at belyse, at dengang var det et meget større dilemma end det ville være i dag.

Hvilket valg Katrine Greis-Rosenthals karakter Nina tager, kan ses i sæson seks af "Sygeplejeskolen", når første afsnit har premiere søndag 8. september på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Powered by Labrador CMS