Sygehuse er langt fra behandlingsgaranti

Til nytår får patienter igen 30 dages behandlingsgaranti. Men for mange overskrides den nuværende på 60 dage

Om lidt over en måned er patienter igen omfattet af en behandlingsgaranti på 30 dage og ikke 60 dage, som det har været udvidet til det seneste halvandet år. Men nye tal viser ifølge Jyllands-Posten, at ventetiderne stadig er for lange på operationsafdelinger. (Arkivfoto).
NYHEDER.DK
ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUME: Sygehuse kæmper med at overholde behandlingsgarantien

Operationsafdelinger i Danmark har svært ved at overholde den nuværende behandlingsgaranti på 60 dage, som fra nytår vil blive reduceret til 30 dage.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen, rapporteret af Jyllands-Posten, er ventetiden for knæ- og brokoperationer i gennemsnit henholdsvis 77 og 75 dage.

Den udvidede behandlingsgaranti, der blev indført som en del af en akutplan efter corona og sygeplejerskestrejken, har til formål at lette presset på sundhedsvæsenet.

Professor Jes Søgaard mener, at ventetiderne bør overvåges tættere, ligesom det sker på kræftområdet, for at sikre, at patienternes rettigheder overholdes.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Operationsafdelinger har svært ved at overholde behandlingsgarantien, som i øjeblikket lyder på 60 dage og efter nytår på 30 dage.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

For de grupper af patienter, som venter på knæ- eller brokoperationer, er ventetiden i gennemsnit 77 og 75 dage.

Den gennemsnitlige ventetid er også for lang for blandt andet hofte- og øjenoperationer, viser tallene ifølge avisen.

Ændres igen ved årsskiftet

Når 2024 bliver til 2025, træder den normale behandlingsgaranti på 30 dage i kraft igen. Den har været udvidet til 60 dage siden februar 2023.

Behandlingsgarantien kaldes også udvidet frit sygehusvalg. Det er en rettighed, man har som patient.

Det betyder, at man kan vælge at blive undersøgt eller behandlet på et privathospital i stedet for et offentligt hospital, hvis der er mere end 30 dages ventetid på behandling. I halvandet år har det været fordoblet til 60 dage.

Udvidelsen fulgte med en akutplan, som regeringen introducerede i kølvandet på både corona og sygeplejerskestrejke. Tanken var at lette presset på sundhedsvæsenet.

Burde følge dem tæt

Jes Søgaard, som er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener, at myndighederne burde følge ventetiderne til operationer lige så tæt, som de maksimale ventetider på kræftområdet overvåges.

- Men når det gælder alle andre behandlinger på sygehusene, gør man det op i ét stort gennemsnitligt ventetidstal for samtlige sygehuspatienter.

- Man tager det ikke alvorligt, siger han til Jyllands-Posten.

Mange udsætter selv

Regionernes interesseorganisation, Danske Regioner, pointerer over for avisen, at der er tale om en opgørelse over, hvor længe patienter faktisk venter.

Ifølge interesseorganisationen vælger mange patienter selv at udsætte deres operation til et tidspunkt, der passer dem bedst.

I september meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at ventetiden på operation eller anden behandling for fysisk sygdom var faldet.

I første kvartal i år var den på 44 dage. Det var faldet til 40 dage i andet kvartal.

Det lød i den forbindelse fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regionerne nu skulle "holde dampen oppe resten af året, så vi når det måltal, vi gav hinanden håndslag på som led i vores akutplan". Måltallet var 37 dage.

LÆS OGSÅ:

sundhed

indland behandlingsgaranti
Powered by Labrador CMS