Politiker sygemeldt i en måned

Uklart hvad han fejler

Offentliggjort Sidst opdateret

De Konservatives Rasmus Jarlov er sygemeldt i en periode, og i stedet træder Merete Scheelsbeck ind i Folketinget.

Det skriver hun selv på det sociale medie LinkedIn. De Konservative bekræfter sygemeldingen uden at oplyse den konkrete årsag.

Partiet kan dog fortælle, at sygemeldingen vil vare en måneds tid.

God bedring

- Rigtig god bedring til Rasmus. Jeg håber, at han vender stærkt tilbage inden længe, skriver hun på LinkedIn.

Jarlov er tidligere erhvervsminister og er for nuværende blandt andet De Konservatives finansordfører og forsvarsordfører.

Himmel eller helvede

Hans ordførerskaber skal altså nu i en periode varetages af Merete Scheelsbeck.

- Spændende om det bliver vikaren fra helvede eller himlen der er indkaldt, skriver hun.

Rasmus Jarlov

Det er fjerde gang, at Merete Scheelsbeck er stedfortræder for Jarlov i Folketinget.

Powered by Labrador CMS