- Vi sagde nej til Mette
Konservative står fast på krav om advokatvurdering af Minksagen og sagde derfor nej til regeringsdeltagelse
De Konservative blev tilbudt at være med i en kommende regering, men sagde nej.
Det skriver partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, mandag på Twitter.
For to uger siden sad vi konservative i præcis samme situation som Venstre og Moderaterne. Vi sad på Marienborg og fik tilbudt regeringsdeltagelse. Vi valgte det fra, fordi det er afgørende for os, at folk skal kunne regne med, hvad vi siger, og vores integritet ikke er til salg.
— Rasmus Jarlov (@RasmusJarlov) December 12, 2022
Hans udmelding kommer, efter at Venstre og Moderaterne søndag valgte at droppe deres krav om en advokatvurdering af fungerende statsminister Mette Frederiksens (S) rolle i Minksagen.
- For to uger siden sad vi konservative i præcis samme situation som Venstre og Moderaterne. Vi sad på Marienborg og blev tilbudt regeringsdeltagelse.
- Vores integritet ikke til salg
- Vi valgte det fra, fordi det er afgørende for os, at folk skal kunne regne med, hvad vi siger, og vores integritet ikke er til salg, skriver Rasmus Jarlov.
Det var "indlysende", at De Konservative ikke kunne løbe fra at stemme for en advokatvurdering, skriver han videre.
Søren Pape Poulsen har kaldt meldingen fra M og V "et kæmpe tillidsbrud".
- Jeg ved godt, at ministerbilerne er tæt på, og at den største magt ligger i en regering. Men man skal jo også kunne forsvare sine gerninger, skrev Pape blandt andet.