Annonce
Frederik scorer kongekasse
Kongeparret besøger Assens i forbindelse med årets sommertogt. Kongen hilste på det lokale fodboldhold
En modig målmand på fodboldholdet Assens FC Optimus udfordrede kong Frederik til at sparke et straffespark.
Kongen, der besøgte holdet i forbindelse med kongeparrets sommertogt, tog imod udfordringen - og sparkede bolden i kassen.
Messi er bedst
Annonce
Efter kongekassen fortalte Frederik holdets spillere, der består af 28 elever med særlige behov, at han synes Lionel Messi er bedre end Cristiano Ronaldo, skriver TV 2 Fyn.
Kongeparret har onsdag lagt til kaj i Assens på Fyn med kongeskibet "Dannebrog" i forbindelse med parrets første sommertogt som konge og dronning.
Slutter af i Vejle
Annonce
Det er tredje stop på dette års sommertogt, der begyndte mandag på Bornholm.
Togtet afsluttes i morgen torsdag med et besøg i Vejle.