Landsholdsmålmand pludselig død

Matija Sarkic, der har tørnet ud for Millwall og Montenegros landshold, er pludseligt død i en alder af 26 år

Udgivet Opdateret

Matija Sarkic

Matija Sarkic, montenegrinsk landsholdsmålmand, er død 26 år gammel. Hans død blev bekræftet af hans klub, Millwall, uden angivelse af dødsårsag.

Sarkic spillede sin sidste landskamp for Montenegro den 5. juni mod Belgien. 

Han var førstekeeper for Millwall i den seneste sæson i Championship.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den montenegrinske landsholdsmålmand Matija Sarkic er død. 

Han blev 26 år gammel.

Det oplyser hans engelske klub, Millwall, på sin hjemmeside lørdag formiddag. 

Det fremgår ikke, hvad dødsårsagen er.

Spillede senest 5. juni

Matija Sarkic spillede sin seneste landskamp så sent som 5. juni, hvor han var mellem stængerne i en testkamp mod Belgien.

Hos Millwall har han været fast førstekeeper i løbet af den seneste sæson, hvor klubben sluttede som nummer 13 i den næstbedste engelske række, Championship.

Matija Sarkic har spillet ni landskampe for Montenegro. (Arkivfoto).

- Alle i klubben sender deres kærlighed og kondolencer til Matijas familie og venner i denne uhyre triste tid, skriver Millwall på sin hjemmeside.

Født i England

Matija Sarkic er født i England, hvor han også har tilbragt det meste af sin fodboldkarriere.

I en ung alder var han forbi Anderlecht i Belgien, men har siden spillet i flere engelske klubber, herunder Aston Villa, Stoke og Wolverhampton.

Hos sidstnævnte var han på kontrakt indtil sommeren 2023, hvor Millwall slog kløerne i ham.

Powered by Labrador CMS