Panik: 87 trampet ihjel
Mindst 87 personer er blevet trampet ihjel under hinduistisk fejring i Indien, rapporterer tv-stationen NDTV
Mindst 87 personer blev trampet ihjel, da der tilsyneladende opstod panik blandt deltagerne ved et religiøst arrangement i delstaten Uttar Pradesh i det nordlige Indien tirsdag.
Det oplyser de lokale myndigheder ifølge den indiske tv-station NDTV.
Tidligere oplyste det lokale politi til Reuters, at cirka 60 var omkommet, og at politiet frygtede, at antallet af omkomne ville stige.
Vil stige
- Jeg kan ikke oplyse det præcise dødstal lige nu, men det er cirka 60. Der er risiko for, at dødstallet stiger, lød det fra Manish Chikara, der er talsperson for distriktspolitiet, til Reuters.
Ulykken skete under en hinduistisk fejring i byen Hathras, der ligger cirka 140 kilometer sydøst for Indiens hovedstad, New Delhi.
Delstatsminister Yogi Adityanath har bedt politiet om at iværksatte en efterforskning af ulykken.