Anholdt efter gymnasie-drab

18-årig mand anholdt efter drab på ung kvinde

Offentliggjort

Tysk politi har kort efter klokken 13 anholdt en 18-årig mand for drab på en ligeledes 18-årig pige på et gymnasium i Tyskland.

Drabet fandt sted på Löwenrot-Gymnasiet i byen St. Leon-Rot 20 kilometer syd for Heidelberg i delstaten Baden-Württemberg.

Den 18-årige og den dræbte var begge elever på gymnasiet, og de to stod angiveligt i forhold til hinanden.

Politi og redning blev alarmeret klokken 10.20 torsdag formiddag.

Evakueret

Alle de øvrige elever og ansatte på gymnasiet blev evakueret og bragt i sikkerhed på et samlingssted.

Imens indledte en stor politistyrke en menneskejagt på gerningsmanden.

Den 18-årige drabsmand blev anholdt kort efter klokken 13 torsdag.

St. Leon-Rot er en lille by med godt 14.000 indbyggere.

Skuddræbt

Kvinden blev angiveligt dræbt med skud fra et håndvåben.

Hvilken type våben der er tale om, er endnu ikke kendt.

Powered by Labrador CMS