Danmark donerer 91 millioner

Ukraine står også på cyberområdet over for en overmagt, så derfor donerer Danmark 91 millioner kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

Danmark donerer 91 millioner kroner til styrkelse af Ukraines cyberforsvar mod russiske cyberangreb.

Donationen er annonceret efter et møde i Ukraine Defense Contact Group, hvor Danmark er medlem.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen betegner bidraget som vigtigt for den ukrainske frihedskamp, også på cyberområdet.

Udover Danmark har Estland og Luxembourg også bidraget finansielt til it-koalitionens cyberprojekter.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der er grund til at styrke Ukraines cyberforsvar i kampen mod Rusland, som gennem cyberangreb forsøger at svække Ukraines evne til at forsvare sig selv.

Derfor donerer Danmark 91 millioner kroner efter et møde tirsdag i it-koalitionen Ukraine Defense Contact Group, hvor Danmark er medlem.

Markant bidragsyder

Det skal styrke prioriterede cyberprojekter i it-koalitionen og bidrage til at styrke Ukraine. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kalder det i en pressemeddelelse for et "vigtigt bidrag" til Ukraine.

- Danmark har siden invasionens begyndelse været en markant bidragyder til den ukrainske frihedskamp, det gælder også på cyberområdet.

Naturligt

- Vi har ad flere omgange leveret donationer, der understøtter cyberforsvaret og den kritiske it-infrastruktur i Ukraine. Det er derfor også naturligt, at vi bidrager til støtten af Ukraine på et område, hvor vi allerede er aktive, siger han.

Det er uvist, om det er nye penge. Men donationer til Ukraine bliver sædvanligvis taget fra Ukraine-fonden, som er afsat til formålet.

Flere lande deltager

Estland, Luxembourg, Island, Italien, Letland, Litauen, Holland og Ukraine deltager også i koalitionen.

Indtil videre har Danmark, Estland og Luxembourg bidraget med finansielle donationer til koalitionen.

Powered by Labrador CMS