Selvlært kulturdronning elsker blæsten i håret

Chefen for Aarhus Festuge, Rikke Øxner, blev for nylig udpeget som den mest magtfulde kulturperson i en kortlægning baseret på netværk. 26. marts fylder hun 60

Hvorfor Fejrer Vi Fødselsdag
Hvorfor Fejrer Vi Fødselsdag
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:06
LIVE
Offentliggjort

Rikke Øxner: En Pioner i Dansk Kulturliv

Rikke Øxner har brugt tre årtier i musik- og kulturmiljøet, hvor hun blandt andet har været kunstnerisk direktør for Roskilde Festival i 20 år. Siden 2015 har hun stået i spidsen for Aarhus Festuge, som i år fejrer sit 60-års jubilæum.

Selvom Øxner fylder 60 år den 26. marts, er hun langt fra færdig med at arbejde og ser frem til at fortsætte med at bidrage til kulturlivet. Hun beskriver sig selv som en person, der elsker at bygge ting op, hvilket har været tydeligt i hendes arbejde både i Roskilde og Aarhus.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Selv om kulturchef Rikke Øxner har brugt tre årtier i et hektisk musik- og kulturmiljø, så er hun ikke selv én, der lige løber af pladsen. 

Først var hun i 20 år med til at banke Roskilde Festival op blandt andet som kunstnerisk direktør. 

De seneste ti år har hun været chef for Aarhus Festuge, som i år fylder 60 år. 

Den 26. marts fylder Rikke Øxner selv 60 år. 

Så et lys i hende 

Allerede som helt ung blev hun fanget ind af landets største festival. Hun var så småt i gang med en uddannelse, da hun fik job på Roskilde Festival. 

Her så den daværende Roskilde-chef, Leif Skov, et lys i hende. Så hun kom i mesterlære som hans højre hånd i 1995 og fik den slags uddannelse, som ikke fås på nogen skole. 

Undervejs gennemførte hun sin uddannelse som cand.mag. i litteraturvidenskab og massekultur. 

Hun var længe gift med Roskilde-jobbet, som kulminerede med posten som kunstnerisk direktør. Indtil hun til sidst var klar til at give stafetten videre.

Vil lære nye ting 

- Jeg ville gerne lære nogle nye ting, så man ikke ender som den gamle stodder m/k for enden af bordet, der siger, at "det har vi prøvet", siger hun. 

Egentlig troede hun efter Roskilde, at hun skulle noget helt andet end kultur.

- Men da stillingen som festugechef i Aarhus kom op, var der bare en cirkushest, der ikke kunne styre sig.

Direktøren for Aarhus Festuge siden 2015, Rikke Øxner, fylder 60 år onsdag den 26. marts.

Roskilde Festival var en langt større butik økonomisk og handlede primært om musik. 

- I Festugen har det været vildt spændende at skulle forholde mig til alle kunstarter, siger hun. 

Siden 2015 har hun stået i spidsen for i alt ni festuger plus den minutiøst planlagte men coronaaflyste i 2020.

Vil ikke tale fremtidsplaner

Hendes seneste festugekontrakt udløber til oktober, og fremtiden vil hun ikke udtale sig om. 

Lige nu er hendes fokus at lave et flot 60-års jubilæum for Aarhus Festuge til september. 

- Jeg bliver altså kun 60 år og er slet ikke færdig med at arbejde. Jeg vil fortsætte med at arbejde, til jeg bæres ud, siger Rikke Øxner. 

Hun kalder sig typen, der godt kan lide at bruge tid på at bygge ting op som både i Roskilde og siden i Aarhus som forklaring på, at hun ikke har skiftet job hvert andet år. 

- Kommer mig da vel 

- Jubilæet i år på Aarhus Festuge har temaet "Ingen alder", og det bekommer mig da vel, siger hun med et smil.

Når hun ikke arbejder, hvad hun gør meget, så blæser hun hjernen ren i familiesommerhuset ved Vesterhavet i Søndervig. 

Hun er gift med en mand, der arbejder på Lego og flekser mellem deres lejligheder på Vesterbro i København og Trøjborg i Aarhus. 

Hun har to voksne bonusbørn.

Powered by Labrador CMS