Wieghorst får Daniel Agger som sin assistent

Daniel Agger er tilbage omkring fodboldlandsholdet efter otte års fravær. Christian Poulsen stopper.

Daniel Agger var cheftræner for HB Køge i perioden 2021-2023.
Offentliggjort Sidst opdateret

VIL DU HAVE MERE SPORT?

Download Nyheder.dk's nye - helt gratis - app til iPhone HER

Når Morten Wieghorst i september tager hul på sin i første omgang kortvarige periode som dansk fodboldlandstræner, bliver det med en anden landsholdskæmpe som sin højre hånd.

Tidligere landsholdsanfører Daniel Agger bliver ny assistenttræner på landsholdet.

Det oplyser DBU på sin hjemmeside.

Kan bidrage

- Det er dejligt, jeg har savnet landsholdet, og jeg glæder mig meget til at komme i gang. Men jeg er ikke gået ind i det her for bare at være med, jeg er her for at kunne give noget til spillerne og gøre en forskel.

- Det handler om at kunne bidrage, og jeg er sikker på, at jeg med min erfaring og mine kompetencer har en masse at give til holdet, siger Agger.

I første omgang løber aftalen efteråret ud.

Flere års dvale

Som aktiv spiller nåede han 75 landskampe frem mod sit karrierestop i 2016.

Efter flere års fodbolddvale blev han i sommeren 2021 pludselig cheftræner for 1.-divisionsklubben HB Køge. Det job havde han i to år.

Til gengæld stopper Christian Poulsen som assistenttræner på landsholdet.

Daniel Agger som assistenttræner for det danske fodboldlandshold

Daniel Agger, tidligere landsholdsanfører, er udnævnt til ny assistenttræner for det danske fodboldlandshold under Morten Wieghorst.

Agger har en rig erfaring med 75 landskampe og en karriere, der sluttede i 2016, hvilket han bringer ind i sin nye rolle.

Efter at have været cheftræner for HB Køge, vender Agger tilbage til landsholdet for at bidrage med sin viden og erfaring.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Powered by Labrador CMS