Vidste du det: Sådan må du lave en civil udrykning

Privatpersoner må i særlige tilfælde køre udrykningskørsel i egen bil

Offentliggjort Sidst opdateret

Civil udrykning.

Det lyder lidt som en drøm for mange.

Politibiler, ambulancer og brandbiler er nemlig som regel de eneste køretøjer, der har lov til at bryde færdselsreglerne, hvis de på grund af en akut situation kører udrykningskørsel.

Men faktisk må privatpersoner også i nogle tilfælde køre udrykningskørsel. 

Det gjorde en SFO-pædagog for eksempel, da en dreng fra Lærkeskolen i Nordsjælland for nogle år siden nær havde fået klemt sin finger helt af i en dør.

Eller da en vordende far i januar 2020 ringede til politiet og fortalte, at hans kone var gået i fødsel og derfor gerne ville bede om tilladelse til at køre civil udrykning fra Hørning til Skejby Sygehus.

Det fik han lov til.

Og der findes også en række andre eksempler på nyhedshistorier, hvor civile personer har været nødsaget til at suse på hospitalet i en civil udrykning.

Her må du køre med udrykning i egen bil

Kun i helt særlige situationer må privatpersoner i civile biler køre 'udrykningskørsel - og dermed tilsidesætte de almindelige færdselsregler.

Det gælder i akutte og livstruende situationer, som ikke kan udsættes.

Du skal dog stadig sende et visuelt signal, så andre trafikanter kan se dig.

Da det er de færrete, der har et blåt blink liggende i bagagerummer, så kan man sætte et hvidt klæde på fronten af bilen. Det markerer nemlig udrykning og må derfor ikke bruges i andre situationer.

Du skal samtidig give besked til politiet om at du kører 'civil udrykning'.

De vil i givet fald give dig tilladelse til det - måske endda yde assistance med en patruljevogn eller motorcykel som eskorte, for at advarer de andre trafikanter på vejene.

Du må ikke køre uforsvarligt

Det er dog også værd at bemærke, at selvom du under en civil udrykning må tilsidesætte normale færdselsregler som hastighedgrænser og lignende, så skal du fortsat sørge for ikke at køre uforsvarligt eller udsætte andre trafikanter for fare

Kilder: Færdselsloven og Bekendtgørelse om Udrykningskørsel

Powered by Labrador CMS