Baby født midt på motorvejen

En kvinde gennemgik fredag morgen en lynfødsel midt på motorvejen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En vordende far ringede fredag morgen klokken 8.41 til politiet; hans kone var gået i fødsel og han ville gerne have tilladelse til at køre civil udrykning til Skejby Sygehus.

Tilladelse givet. Han fik placeret et hvidt klæde i vinduet, og satte kursen fra Hørning og mod Skejby.

Artiklen fortsætter under videoen

En tur på cirka 20 minutter – måske endda endnu mindre, omstændighederne taget i betragtning.

Så langt nåede han dog aldrig, fortæller kommunikationskonsulent Janni Lundager fra Østjyllands Politi:

– Klokken 9.47 ringede faren igen. Der var barnet blevet født bag i bilen – midt på motorvejen – og de var nu nået frem til sygehuset, siger Janni Lundager til Newsbreak.dk.

Både far, mor og baby har det godt, oplyser hun.

I galleriet ovenfor kan du se, hvornår du må foretage en civil udrykning, og hvordan du skal gøre.

Kilder: Færdselsloven og Bekendtgørelse om Udrykningskørsel

Powered by Labrador CMS