Sådan får du mest ud af pengene

Skal jeg både have aktier og obligationer, og hvordan skal min risikoprofil se ud?

Spørgsmål som disse kan hurtigt melde sig, hvis du skal springe ud som investor.

Men selv om det kan virke uoverskueligt, er det en god idé at begynde at investere. Det forklarer Helle Snedker, som er kundedirektør og partner i den bankuafhængige kapitalforvalter Formuepleje.

- Vi har igen fået inflation. Det vil sige, at priserne stiger, og du får mindre for pengene. Så har du en opsparing, du først skal bruge om en årrække, er den god at investere, fordi det skal sikre, at din købekraft ikke bliver lavere, siger Helle Snedker.

Her giver hun råd til, hvad du bør gøre som kommende investor.

1) Læg et budget.

Inden du begynder at investere, skal du tage stilling til, hvor mange penge du har mulighed for at bruge.

Her råder Helle Snedker til, at du laver et budget. Det skal fungere som en oversigt over, hvad du hver måned får i indtægter og har af udgifter - det er poster som husleje, madlavning, varme og transport.

- Er der plus på kontoen, kan man lægge en plan for, hvor mange penge man kan undvære hver måned og sætte pengene over på en opsparing. På den måde får man stille og roligt bygget en kapital op, man kan investere for, siger hun.

Efter du har lagt budgettet, råder hun til, at du fastsætter, hvornår du skal bruge de penge, du gerne skal få ud af dine investeringer, og hvor risikovillig du er.

Det vil give dig et overblik over, hvornår du skal sælge dine investeringer, og hvor store udsving du kan leve med.

2) Hvordan skal du investere?

Som investor har du mulighed for både at investere på egen hånd og gå sammen med andre.

Lyder sidstnævnte tillokkende, kan du eksempelvis kaste dig over investeringsforeninger eller ETF'er - børsnoterede fonde - råder Helle Snedker.

I begge tilfælde ejer hver enkelt investor en mindre andel af de samlede investeringer. Det skyldes, at du investerer i fællesskab med andre og derfor kan købe dig ind i en masse aktier og obligationer.

Kan investere for dig 

Banken eller en kapitalforvalter kan også investere for dig.

Investerer du derimod for dig selv, er det et andet arbejde, der skal gøres, forklarer Helle Snedker.

- Langt de fleste, der har meget blod på tanden i forhold til at gøre det selv som investor, sætter sig virkelig ind i, hvilke selskaber der kan være gode at investere i, hvilke aktier der er bedre end andre og så videre.

- Så svaret på, hvad man skal gøre, giver ofte næsten sig selv, siger hun.

FAKTA: Lavere beskatning ved aktiesparekonto

* Har du kastet dig ud i investeringsverdenen, har du formentlig hørt om en aktiesparekonto, der består af en konto og et dertilhørende depot.

* Via denne kan du investere i aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger. Afkastet påvirker ikke eventuelle sociale ydelser. 

* Den bliver lagerbeskattet, hvilket betyder, at du én gang årligt skal betale skat af afkastet. Det gælder, uanset om gevinsten eller tabet er blevet realiseret.

* Beskatningen på en aktiesparekonto er 17 procent. Det er lavere end de henholdsvis 27 procent og 42 procent, som du ellers bliver beskattet af dine aktiegevinster.

* I 2025 skal du betale 27 procent i skat af de første 63.300 kroner af aktiegevinsten. Overstiger beløbet dette, hedder beskatningen 42 procent.

* I 2025 er indskudsloftet 166.200 kroner for en aktiesparekonto. Du må kun eje én aktiesparekonto.

Kilde: Helle Snedker, som er kundedirektør og partner i Formuepleje, og Skat.dk.

3) Spil på flere heste.

Når du skal vælge, hvad du skal investere i, er det godt at have en bred portefølje.

Det betyder, at du bør investere både på tværs af brancher og lande, anbefaler Helle Snedker.

- Det er ikke altid, at det går lige godt i både USA, Europa, Asien, for teknologi- og sundhedsaktier og så videre.

- Ved at have en bred portefølje er man selvfølgelig ikke sikret det højeste afkast alle steder. Til gengæld begrænser man, hvor hårdt man rammes, hvis det går dårligt for en given branche eller et geografisk område, siger hun.

Er du i tvivl?

Er du tvivl om, hvorvidt du skal kaste sig over aktier, obligationer - eller begge dele - forklarer Helle Snedker, at man ved obligationer som oftest er sikker på at få et afkast.

Men fordi udsvingene er mindre, vil afkastet typisk være lavere end ved aktier.

Er du til lav risiko-investeringer, anbefaler hun derfor, at du kaster størstedelen af pengene efter obligationer. Resten kan du investere i aktier.

Kan du til gengæld acceptere større udsving, bør du primært investere i aktier.