Opvaskebrøler: Dette skal du aldrig gøre
Hvis du skyller dit service inden du sætter det i opvaskemaskinen, er det måske derfor det ikke bliver helt rent
Det kan virke logisk at skylle tallerkener og bestik før de placeres i opvaskemaskinen, men eksperter anbefaler faktisk at undgå dette.
Ifølge Leif Eliassen Neksum fra Electrolux og Kristian Magnussen fra BSH Husholdningsapparater AS, kan afskylning forringe opvaskemaskinens evne til at rense effektivt, da maskinens sensorer kan fejlvurdere mængden af snavs og dermed justere vaskeprogrammet forkert.
Det skriver Dagbladet.
Længere vaskeprogram
For at opnå de bedste vaskeresultater, bør man i stedet fjerne madrester med køkkenrulle og placere servicet i maskinen, således at vand og sæbe kan nå overalt.
Eksperterne råder også til at bruge et længere vaskeprogram ved en højere temperatur for at undgå dårlige lugte og sikre, at sæben opløses korrekt.
Det er også vigtigt at lade opvaskemaskinens dør stå åben efter endt vask for at sikre ordentlig tørring og forebygge bakterievækst.