Løber næsen? Måske er noget andet på spil

Hvis du føler dig mere træt og uoplagt på arbejdet og har en pakke lommetørklæder med i tasken, er det måske mere end en stædig forkølelse

Sådan er vejret normalt I marts
Sådan er vejret normalt I marts
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
01:10
LIVE
Kilde: Newsbreak.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

Er din forårsforkølelse faktisk pollenallergi?

Mange oplever symptomer som løbende næse, træthed og kløe i øjnene i forårsmånederne, men det kan være tegn på pollenallergi snarere end en almindelig forkølelse. Ifølge Christine Højer Eriksen fra Astma-Allergi Danmark er det vigtigt at overveje en lægeundersøgelse, hvis symptomerne opstår på samme tid hvert år.

For at få den rette behandling anbefales det at få lavet en grundlæggende udredning hos egen læge, som kan føre til en henvisning til en speciallæge. Det er afgørende at sammenholde symptomerne med en allergitest for at sikre, at diagnosen er korrekt, og dermed få den rette behandling.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Løbenæse og et overforbrug af papirlommetørklæder er forkølelsens tro følgesvende. Og sådan en rammer fra tid til anden de fleste.

Men synes du efterhånden, at forårsforkølelsen er lige så sikker som blomsterne, der springer ud, så skal du nok lige stoppe op.

- Hvis man oplever symptomer, der minder om forkølelse i forårsmånederne - og altid på samme tid hvert år - så skal man tænke over, om det kunne være pollenallergi. Der er helt klart nogle, der går rundt med symptomer, som de ikke går til lægen med, siger sundhedsfaglig rådgiver hos Astma-Allergi Danmark Christine Højer Eriksen.

Alle kan ringe ind til Astma-Allergi Danmarks rådgivning med spørgsmål relateret til allergi.

Enormt invaliderende 

- Vi ved, at det er enormt invaliderende at have de her symptomer. Ud over øjen-, næse- og lungesymptomer oplever mange, at man føler sig mere træt, har en sygdomsfølelse i kroppen, er knap så produktiv på arbejde og melder fra til sociale arrangementer, fortæller rådgiveren baseret på tilbagemeldingerne fra medlemmer af patientforeningen.

Ignorerer du eller måske vænner dig til generende symptomer som eksempelvis løbende næse, gentagne nys, kløe i øjnene, hoste, et tungt hoved og træthed, er du ikke alene.

Men der er god grund til at tage det alvorligt.

- Vi ved, det er indgribende i hverdagen, og for rigtig mange kan der gøres meget med behandling.

Gå til lægen 

- Min helt klare opfordring er at gå til lægen og blive udredt, siger Christine Højer Eriksen.

I første omgang betyder det at gå til egen læge, som laver den grundlæggende udredning. Herefter kan det eventuelt blive nødvendigt med en henvisning til en speciallæge.

- Det, der er vigtigt, når man får lavet enten en blodprøve eller en priktest (hvor forskellige stoffer dryppes på huden for at se, om der kommer en reaktion, red.), er, at man altså skal sammenholde symptomerne med diagnosen, så man sikrer, at pengene passer. Altså, at det positive svar på en allergitest også passer med symptomerne.

- Og når først puslespilsbrikker passer, så er der tale om allergi, siger rådgiveren.

Køber du altid et lager af papirlommetørklæder i forårsmånederne, skal du overveje at gå en tur til lægen.

El og hassel 

De klassiske forårspollen er el og hassel, som efterfølges af elm, birk og siden græs og bynke. Derudover er der udendørs skimmelsvampesporer, som man også kan reagere på med allergiske symptomer.

- Men der er jo også mange andre træsorter, som man kan have allergi overfor, og dem kan man faktisk også blive testet for.

- Det kan være et detektivarbejde at finde ud af, hvad det er, man reagerer på, fortæller Christine Højer Eriksen fra Astma-Allergi Danmark, som har en gratis rådgivning, man kan ringe til med spørgsmål - også selv om man ikke er medlem af patientforeningen.

FAKTA: Symptomerne kan være mange

* Tilstoppet næse, nys og ubehagelig kløe i øjne og svælg er nogle af de klassiske allergisymptomer. Man kan sagtens opleve, at man kun reagerer med symptomer fra eksempelvis næsen.

* Det er også normalt at opleve, at man er træt eller uoplagt i skolen eller på jobbet.

* Opstår symptomerne i perioden fra februar til september, kan det pege i retning af pollenallergi.

* Man kan også opleve astmasymptomer som vejrtrækningsbesvær, hoste og trykken for brystet.

Kilde: Pollenportalen, som drives af Astma-Allergi Danmark.

Køber du altid et lager af papirlommetørklæder i forårsmånederne, skal du overveje at gå en tur til lægen.
Powered by Labrador CMS