Jes Dorph har tabt sagen

Østre Landsret frifinder advokat Yvonne Frederiksen for erstatningskrav nedlagt af Jes Dorph-Petersen

Anbebefaler at bruge mindst faktor 30 - Dagens Nyhedsoverblik
Anbebefaler at bruge mindst faktor 30 - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:03
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Jes Dorph taber erstatningssag mod advokat

Østre Landsret frifandt advokat Yvonne Frederiksen i erstatningssagen anlagt af Jes Dorph-Petersen.

Dorph-Petersen krævede erstatning på grund af en MeToo-undersøgelse, der førte til hans fyring.

Han mener, at undersøgelsen var mangelfuld og grundlaget for fyringen ugyldigt.

Frederiksen har tidligere fået en bøde for sin håndtering af sagen, som nu er anket til Højesteret.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Advokat Yvonne Frederiksen skal ikke betale erstatning til tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen, efter at hun foretog en MeToo-undersøgelse.

Det skriver Jes Dorph-Petersen på Facebook, efter at dommen mandag er faldet i Østre Landsret.

Ingen kommentar

- Jeg skal nu sammen med min advokat nærlæse dommen - den er på 97 sider. Derefter tager vi stilling til, hvordan vi forholder os.

- Jeg har ikke yderligere kommentarer. Heller ikke til pressen, skriver Dorph.

I sagen har Jes Dorph-Petersen krævet en erstatning på knap to millioner kroner af advokaten.

Ikke korrekt

Yvonne Frederiksen foretog i 2020 den MeToo-undersøgelse fra TV 2, som førte til, at Jes Dorph-Petersen blev fyret fra Nordisk Film, som producerede programmet "Go' aften Live" for TV 2.

Jes Dorph-Petersen mener, at advokatens undersøgelse ikke blev udført korrekt, og at grundlaget for fyringen heller ikke var i orden.

To henvendelser

Advokatundersøgelsen havde til hensigt at afdække krænkelser på arbejdspladsen, og i den forbindelse henvendte to tidligere praktikanter sig.

De fortalte om episoder i henholdsvis 2001 og 2003, hvor Jes Dorph-Petersen ifølge dem havde opført sig krænkende. Kvinderne medvirkede desuden i en tv-dokumentar, "MeToo: Sexisme bag skærmen" fra efteråret 2021.

Uenig i udlægningen

Dorph er dels uenig i kvindernes udlægning af, hvad der foregik dengang, og derudover er han utilfreds med, at Yvonne Frederiksen i forbindelse med advokatundersøgelsen ikke agerede i overensstemmelse med god advokatskik.

Det har Yvonne Frederiksen allerede fået en bøde for af Advokatnævnet. Afgørelsen er blåstemplet af Østre Landsret, men Yvonne Frederiksen har anket til Højesteret.

Kører sideløbende

Erstatningssagen kører sideløbende. Normalt begynder sager i byretten, men Dorphs sag er gået direkte til landsretten, fordi den er principiel.

Det betyder også, at den kan ankes til Højesteret uden særlig tilladelse.

Powered by Labrador CMS