Mette F. er klar til at møde Trump

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, har søndag holdt møde på Marienborg

Trumps største løgne
Trumps største løgne
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
 
00:00
/
02:38
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Mette Frederiksen åben for møde med Trump om Grønland

Statsminister Mette Frederiksen er villig til at mødes med USA's præsident, Donald Trump, trods tidligere afvisninger vedrørende Grønland.

Mødet med Jens-Frederik Nielsen fokuserede på at styrke samarbejdet mellem Danmark og Grønland i rigsfællesskabet.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at mødes med USA's præsident, Donald Trump, om Grønland-spørgsmålet. Også selv om hun egentlig synes, at hun og grønlænderne selv har været meget tydelige i deres afvisning af præsidenten.

- Vi har været meget tydelige i vores sprogbrug. Vi vil altid gerne mødes med den amerikanske præsident, selvfølgelig vil vi det, siger hun.

Jens-Frederik Nielsen får samme spørgsmål, altså om han er klar til at møde Trump.

- Jeg vil lægge mig dér, hvor Mette ligger, svarer han ved et doorstep på Marienborg, statsministerens embedsbolig nord for København. Her har de to holdt møde.

Styrke samarbejdet

Mødet handlede blandt andet om, hvordan Danmark og Grønland kan styrke den fremtidige samarbejdsrelation i rigsfællesskabet, der også består af Færøerne.

33-årige Jens-Frederik Nielsen blev i marts formand for Grønlands regering, Naalakkersuisut, efter at hans parti, Demokraatit, blev den store vinder ved det grønlandske parlamentsvalg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen afholder doorstep på Marienborg søndag.

Jens-Frederik Nielsen er chef for en regering, der har deltagelse af fire af fem partier i parlamentet.

Trump har fremprovokeret bred regering

Den brede regering er også kommet i stand, fordi Grønland gennem de seneste fire måneder har været genstand for massiv og uønsket interesse fra Donald Trump.

Præsidenten har adskillige gange ytret sit ønske om at få Grønland på amerikanske hænder, og han har ikke udelukket brug af militær tvang for at nå det mål.

Grønland har længe ønsket at blive selvstændigt i fremtiden. Jens-Frederik Nielsen går ind for en balanceret løsrivelsesproces, der skal ske i samarbejde med Danmark.

Kong Frederik kommer

Danmark yder hvert år et bloktilskud på omkring fire milliarder kroner til Grønland, og herudover finansierer Danmark også for eksempel politi og forsvar.

Mandag rejser Jens-Frederik Nielsen tilbage til Grønland. Det sker blandt andet i selskab med kong Frederik, som den grønlandske regeringschef forinden har været i audiens hos.

Powered by Labrador CMS