Hun tror på, at hun rammer noget i folk

Jette Torp har været en del af underholdningsbranchen i mere end 30 år. Først med store, larmende shows, nu med mindre optrædener. 16. december fylder hun 60

Offentliggjort

Jette Torp: Fra Store Shows til Intime Koncerter

  • Jette Torp har været i underholdningsbranchen i over 30 år.
  • Hun skiftede fra store shows til mindre koncerter i kirker og kulturhuse.
  • Musikens evne til at vække minder og følelser fascinerer hende.
  • Hun fejrer sin 60-års fødselsdag med familie og venner i både Aarhus og København.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Hun havde en tro på, at hun havde noget at komme med.

Og det tror Jette Torp stadig på efter mere end 30 år i underholdningsbranchen.

Den 16. december fylder hun 60 år.

Jette Torp er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1988.

Musical gennembrud 

I 1992 fik hun sit gennembrud til den danske befolkning, da hun blev en del af Finn Nørbygaards musical "Biz".

Siden blev det til endnu et show, kaldet "Musik og Fis", som den folkekære duo turnerede rundt med i landet fra 1994 til 1995.

Og i 1997 blev det til en andenplads i Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Utopia".

Der gik ikke længe, før den danske sangerinde havde udsendt sit debutalbum, der endte på de danske hitlister.

Pailletkjoler og stiletter 

Det betød, at 90'erne og 00'erne var præget af store shows med pailletkjoler og stiletter på landets store scener.

Men da hun var på vej til de 50, havde Jette Torp fået nok.

Hun valgte at lægge de store shows på hylden for i stedet at fokusere på mindre koncerter i kirker og kulturhuse.

Og nu ti år efter det drastiske valg foretrækker hun faktisk det frem for de larmende forestillinger, lyder det.

Jette Torp er lidt "royal" i sin fødselsdagsfejring. Den kommer til at finde sted over flere dage, lyder det. Den 16. december fylder hun 60 år.

Optager hende 

Det formindskede format har også fået Jette Torp til at lægge særligt mærke til, hvad musikken egentlig gør ved os.

- Det optager mig meget, hvordan musik kan skabe hul igennem til minder og følelser, som vi ellers havde glemt, siger hun.

Hun tror på, at hun rammer noget i folk med kombinationen af, at hun giver noget af sig selv, samtidig med at hun er god til sit håndværk.

Chili Klaus 

Privat har Jette Torp tre børn sammen med sin første mand, Thorkild. Senere har hun været gift med Claus Pilgaard, der for de fleste nok kendes bedre under navnet "Chili Klaus".

Men de seneste år har hun været alene. Og det er første gang i et helt liv, at hun har boet for sig selv i længere tid.

Jette Torp ser frem til at rydde lidt op i sit liv i forbindelse med den runde dag. Meget lig de drastiske beslutninger, hun tog i sine 50'ere.

Flere dages fejring 

Måske rykker hun teltpælene op og rykker fra det velkendte Aarhus til København.

Hendes fødselsdag skal i hvert fald fejres begge steder.

- Jeg fejrer simpelthen mig selv i flere dage. På den måde er jeg lidt royal, griner hun.

- Først skal jeg fejres med mine børn og venner i København, og så fejrer jeg med noget andet familie i Aarhus bagefter.

Powered by Labrador CMS