Danmark sætter voldsom vejr-rekord
De 12 vådeste måneder i træk nogensinde målt af DMI har udløst en nedbørsmængde på i alt 1125 millimeter
Perioden fra juli 2023 til juni 2024 er de 12 vådeste måneder i træk målt nogensinde.
Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en nyhed.
Nogensinde er defineret som tiden tilbage til 1874, hvor DMI's registrering begyndte.
Februar var vildest
På de 12 måneder er der faldet i alt 1125 millimeter nedbør, skriver DMI.
Andenpladsen er august 2006 til juli 2007 med 1091 millimeter, mens tredjepladsen er juni 2023 til maj 2024 med 1056 millimeter nedbør.
Ser man på de 12 absolut vådeste måneder - det vil sige månedsnedbøren for den vådeste januar plus den vådeste februar og så videre i et helt kalenderår - giver det i alt 1675 millimeter.
Helt anderledes
Man skal længere tilbage for at finde de 12 tørreste måneder i træk.
Det var perioden november 1946 til oktober 1947 med i alt 389 millimeter.
De 12 absolut tørreste måneder giver tilsammen 100 millimeter i alt.