Advarer danskere i dette land
Risiko for vilkårlige anholdelser og tilbageholdelse
Det danske Udenrigsministerie har i dag, fredag, udsendt en advarsel til danskere i Venezuela.
Danskere i landet advares om risiko for demonstrationer og anholdelser:
"Siden præsidentvalget i juli 2024 har Venezuela været præget af uro. I tiden op til indsættelsen af præsidenten den 10. januar 2025 er der risiko for politiske demonstrationer. De kan opstå med kort varsel og udvikle sig voldeligt. Hvis du er i Venezuela, så hold dig på sikker afstand", skriver Udenrigsministeriet blandt andet og fortsætter:
"Der er risiko for vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse af de venezuelanske myndigheder, fx ved indrejse. Nogle udenlandske statsborgere er siden juli 2024 blevet fængslet i Venezuela tilsyneladende uden grund. Udenrigsministeriets mulighed for at yde bistand i Venezuela vil være stærkt begrænset i en eventuel nødsituation".
Det danske udenrigsministerie har ikke en rejsevejledning for Venezuela.