Her er der megalang kø

Lørdag middag er der lang kø, hvis man skal over grænsen til Tyskland

Offentliggjort Sidst opdateret

Grænsekontrol og trafikpropper ved den dansk-tyske grænse

Tysk politi udfører grænsekontrol på Sønderjyske Motorvej E45, hvilket har skabt over en times kø ved afkørsel 74 ved Kruså.

Grænsekontrollen er en del af sikkerhedsforanstaltningerne under EM i fodbold, hvor Tyskland er vært. Kontrollen forventes at vare indtil 19. juli.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Hvis man lørdag har sat kursen imod Tyskland, kan det være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed.

Lørdag middag er der over en times kø på Sønderjyske Motorvej E45 i sydgående retning.

Det skriver Vejdirektoratets Trafikinfo på det sociale medie X.

Grænsekontrol

Kort før klokken 13 lørdag lyder det, at køen starter ved afkørsel 74 ved Kruså.

Ifølge Vejdirektoratet er køen opstået, fordi tysk politi udfører grænsekontrol.

Tyskland har midlertidigt genindført grænsekontrol, mens landet er vært for EM i fodbold.

Lørdag middag er der lang kø på Sønderjyske Motorvej E45, hvis man skal i sydgående retning. Køen skyldes ifølge Vejdirektoratet, at tysk politi udfører grænsekontrol. (Arkivfoto).

Det har tidligere været fremme, at omkring 50.000-60.000 danskere har købt billet til Danmarks tre gruppekampe.

Spiller søndag

Den første danske kamp løber af stablen søndag i Stuttgart.

Hvis man skal rejse ind i Tyskland, skal man have gyldige rejsedokumenter med.

Udenrigsministeriet skriver i deres rejsevejledning til Tyskland, at danske forlængede pas og nødpas også anerkendes ved indrejse og ophold i Tyskland.

Der er grænsekontrol i Tyskland ind til 19. juli.

Powered by Labrador CMS