Verdensstjerne aflyser alt

Rock Under Broen arbejder på at finde en erstatning, der kan matche hovednavnet, der har meldt afbud

Fem gode barer med livemusik i København
Fem gode barer med livemusik i København
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:14
LIVE

Adam Lambert aflyser optræden på Rock Under Broen

Adam Lambert har aflyst sin 2025-turné, hvilket inkluderer hans optræden på Rock Under Broen.

Festivalen arbejder nu på at finde en værdig erstatning for den amerikanske stjerne.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Rock Under Broen var med egne ord vildt stolte over at kunne præsentere den amerikanske verdensstjerne Adam Lambert på denne sommers udgave af den vestfynske festival.

Men nu er arrangørerne virkelig kede af det, lyder det i et opslag på festivalens Facebook-side.

Adam Lambert har aflyst hele sin 2025-turné og dermed også sin optræden på Rock Under Broen 2025 grundet udfordringer med kalenderen.

Festivalen viderebringer en besked fra Adam Lambert:

- Det var ikke muligt

- Jeg glædede mig så meget til at optræde på denne fantastiske festival og gjorde alt, hvad jeg kunne for at få det til at fungere, men det var desværre i sidste ende ikke muligt. Jeg håber, at I alle har det fantastisk, og at vi snart ses, skriver han.

Rock Under Broen tilføjer, at man lige nu arbejder på at finde en værdig erstatning for Adam Lambert.

Vandt berømmelse i talentprogram

Den 43-årige amerikanske superstjerne deltog i den ottende udgave af "American Idol" for 16 år siden.

Adam Lambert er kendt for at synge vokal for Queen. Efter Freddie Mercury gik bort i 1991, genopstod kultbandet i 2005 med først Paul Rodgers og siden Adam Lambert bag mikrofonen. (Arkivfoto).

Selv om han ikke vandt konkurrencen, er han en af de største stjerner, der er kommet ud af talentprogrammet.

Han optræder i dag både i eget navn og på vokal for det legendariske band Queen, der genopstod i 2005 efter Freddie Mercurys død i 1991. Først med Paul Rodgers bag mikrofonen og siden Adam Lambert.

Nik & Jay kommer

Man finder stadig danske navne som Nik & Jay, tv-2 og Aqua på plakaten til årets Rock Under Broen, der løber af stablen fra 13. til 14. juni.

Festivalen, som finder sted under den nye Lillebæltsbro ved Middelfart, blev afholdt første gang tilbage i 1989.

Tidligere har store internationale artister som Toto, Beach Boys og Meat Loaf gæstet den fynske festival.

Powered by Labrador CMS