To kommet alvorligt til skade ved knivstikkeri
Østjyllands Politi har torsdag aften været til stede på Hammershusvej i Aarhus i forbindelse med knivstikkeri
To personer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med et knivstikkeri på Hammershusvej i den vestlige del af Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi på X, tidligere Twitter.
De to personer er begge uden for livsfare, skriver politiet.
Annonce
Udspring i det kriminelle miljæ
- Sagen, som vi ser med stor alvor på, har udspring i det kriminelle miljø, skriver Østjyllands Politi på X.
Torsdag aften har politiet været til stede på Hammershusvej i forbindelse med knivstikkeriet.
Annonce
Politiet bekræfter
Vagtchef hos Østjyllands Politi Peter Andersen bekræftede torsdag aften over for Århus Stiftstidende, at politiet var til stede i forbindelse med en anmeldelse modtaget klokken 17.54.