Voldsom julebrandert: Mister bilen

En mand med en vanvidspromille har nu mistet sin bil efter en tur hjem i bilen

Offentliggjort

Helt galt gik det juleaften, da en 52-årig mand mistede herredømmet over sit køretøj på Tarmvej ved Ølgod.

Sådan skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Han endte med at påkøre nogle træer, hvilket betød, at en patrulje kørte ud for at undersøge sammenstødet. 

Voldsom promille

Her viste det sig, at den 52-årige bilist havde fået mere end bare et enkelt glas rødvin til juleanden. 

En alkometertest viste, at hans promille var så høj, at han nu er sigtet for vanvidskørsel - det sker kun, når promillen overstiger 2.0.

Således blev hans bil også beslaglagt af patruljen. 

Powered by Labrador CMS