Teenager stukket med kniv

19-årig ung kvinde anholdt af politiet

Politiets uniformer
Politiets uniformer
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:41
LIVE
Offentliggjort

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag omkring middag og to-tre timer frem været til stede dels i en lejlighed på Knudedybet, dels omkring Treenighedskirken og på sygehuset i Esbjerg. 

Politiet modtog klokken 11.23 anmeldelse om, at en 18-årig mand var blevet udsat for knivstik.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Der var tale om et mindre knivstik. 

19-årig kvinde anholdt

De første forklaringer om knivstikket ledte politiet til Treenighedskirken, hvor hunde derfor afsøgte området. 

Syd- og Sønderjyllands Politi kunne efter indledende efterforskning anholde en 19-årig kvinde, som kender den 18-årige mand. 

Hun er sigtet for at have stukket ham med en kniv. 

Uoverensstemmelser

De foreløbige forklaringer tyder på, at en uoverensstemmelse mellem de to parter udviklede sig til knivstikket. 

Den 18-årige mand blev bragt til behandling på sygehuset. 

Der var tale om lettere tilskadekomst. 

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker nu sagen færdig og har derfor ikke yderligere kommentarer.

Powered by Labrador CMS