Voldsom brand i nat: To beboere savnes

Frygter de er omkommet i branden

Offentliggjort

En alvorlig brand hærgede en gård mellem Kongerslev og Bælum natten til søndag.

Nordjyllands Politi nu frygter, at beboerne kan være omkommet, da de ikke har kunnet etablere kontakt til dem.

Det skriver Nordjyske.

Branden blev opdaget af en nabo, der var ude at gå med sin hund.

Naboen alarmerede 112 om den voldsomme brand og kraftige røgudvikling. 

Trods flere forsøg har det ikke været muligt at få telefonisk kontakt til beboerne, og deres køretøjer er stadig på adressen.

Det øger bekymringen for deres sikkerhed, skriver Nordjyske.

Den voldsomme brand raserede landejendommen natten til søndag.
Powered by Labrador CMS